A part of JBS Textile Group

Bambus - kvalitet med respekt for miljøet

JBS er bredt kendt for undertøjsprodukter af høj kvalitet. Men hvad er kvalitet egentligt? Godt håndværk, god komfort og lang levetid er selvfølgelig en del af det, men for os handler kvalitet også om, hvordan produkterne fremstilles.

 

Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at vores produkter fremstilles med respekt for mennesker og med respekt for miljøet. Det er en enorm udfordring – det er vi klar over – men vi betragter det som en kontinuerlig proces, hvor vi altid arbejder ud fra devisen ”at gøre det bedre i dag end vi gjorde det i går”.

 

Vi har besøgt hvert eneste led af vores forsyningskæde for viskose af bambus – fra bambusskov, gennem pulp-fabrik, fiber-fabrik, spinding og strikning til færdigt produkt.

Vi lavede i den forbindelse en video af netop den proces, som viser nøjagtigt, hvordan vores bambusprodukter er lavet. God fornøjelse.